Harrested |
|
|
Den
hvidkalkede, teglhængte hovedbygning i eet stokværk med høj kælder ligger nord
til syd, østligt for den store ladegård. Af den temmelig korte, kunca. 14 m lange,
fløj
er den nordlige del opført af røde munkesten over kampestenssyld og stammer fra den
senere middelalder, formentlig opført af et medlem af slægten Markmand. Murene er
nogle steder over 1,2 m tykke, og huset synes oprindelig al have haft 2 stokværk.
Da man
i efter 1840 forlængede huset mod syd, nedbrød man samtidig 1,6 m af de gamle mure,
hvad der tyder på, at den ældste bygn. var kort og høj. Før 1816 nedbrødes 2 sidelænger af bindingsværk.
Gården har været
omgivet af grave. Særlig vest for gården har der været et stort vanddrag.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Harrested |
||
1325-1344 |
Væbneren Karl Nielsen Rani ejer Harrested. |
|
1344-1350 | Datteren Ingerd Karlsdatter Rani arvede. Hun var enke efter Peder Grubbes og fik 1344 af sine slægtninge vidnesbyrd om, at hun havde arvet Harrested hovedgård m.m. efter sin fader og sine brødre Niels og Peder Karlsen. | |
1350-1355 | Herefter nævnes sønnen Asser Grubbe i Harrested, men han døde i ung alder (senest 1356). |
|
1355-1386 | Fru Ingerd Karlsdatter Rani ægtede anden gang lven Markmand (d tidligst 1368), som da formentlig har overtaget halvdelen af gården. 1355 fik han den anden halvdel i pant af svogeren Jakob Karlsen, der døde samme år, hvorpå Iven Markmand overtog hele Harrested, som forblev i hans slægts eje ca. 150 år. | |
1386-1406 | Han fulgtes af sønnen Henrik Ivensen Markmand, der nævnes til Harrested 1386 - 87. | |
1406-1426 | Dennes søn, væbneren Iven Henriksen Markmand nævnes hertil 1406 - 23. | |
1420-1456 | 1420 - 25 nævnes hans søn Henrik Ivensen Markmand, ligesom dennes broder Evert Ivensen Markmand (død før 1446) har ejet part i Harrested. 1446 blev en tredie broder hr. Karl Markmand eneejer. Han nævnes til Harrested endnu 1456, da han blev Roskildebispens lensmand på Saltø. | |
1456-1485 | Dernæst nævnes hans son Evert Karlsen Markmand til Harrested (død før 1485). | |
1485-1500 | Derefter omtales dennes søn, væbneren Jørgen Evertsen Markmand. Han havde i 1490-erne strid med Jørgen Rud til Vedby om en søsterlod i Harrested hovedgård, som kong Hans 1493 3 gange bød Jørgen Markmand at overlade sagsøgeren. | |
1500-1535 | Om denne lod havde Jørgen Rud derpå strid med brødrene hr. Tønne (død 1521) og hr. Jørgen Vernersen Parsberg (død tidligst 1507). Imidlertid har Jørgen Rud næppe fået den udleveret, thi ca. 1503 anførte han blandt. flere ankepunktcr mod Jørgen Markmand, at denne stedse havde forholdt ham nævnte søsterlod. Omtrent ved denne tid er Harrested blevet afhændet til brødrene Parsberg af Jørgen Markmand, som derpå skal have bosat sig i Ditmarsken. | |
1535-1567 | Senere ejedes godset af Tønne Parsbergs søn hr. Verner Parsberg (død 1567), som 1560 opnåede fri birkeret i Hyllinge sogn og jus patronatus til kirken. | |
1567-1575 | Han fulgtes af sønnen Tønne Parsberg. | |
1575-1592 | Næste ejer var broderen Niels Parsberg (død 1592). | |
1592-1634 | Dennes yngste søn Frederik Parsberg (død 1653) arvede gården og solgte den. | |
1634-1637 | Køber var Niels Lykke til Trudsholm (død ca. 1683), der sammen med sin hustrus slægtninge solgte godset. | |
1638-1644 | Ny ejer var rentemester, senere rigsråd og rigsadmiral Jørgen Vind til Gundestrup (død 1644 af sine sår fra slaget ved Kolbergerheide). | |
1644-1683 | Senere ejedes godset af sønnerne Holger Jørgensen Vind (død 1674) og oberst Christian Vind (død 1686). Der var 1651 55 gårde i Hyllinge. 35 gårde hørte under Harrestedgård. | |
1683-1702 | De næste ejere var Frederik Holgersen Vind, amtmand i Trondhjem Joachim Frederik Vind (død 1687) og vicekansler og gehejmeråd Holger Vind (død 1683). Sidstnævnte fik 1674 tilskødet brødrenes andele. Han nedlagde 1676 Harrested by, hvorved hovedgårdens tilliggende øgedes til ca. 86 tdr. hartkorn. | |
1702-1723 | Hans enke Margrethe Giedde til Gieddesdal (død 1706) overdrog 1702 Harrested og Kastrupgård) til sønnen, kammerjunker, senere kammerherre Vilhelm Carl Vind (død 1732), som solgte godserne. | |
1723-1771 | Opkøber var Carl Adolph von Plessen, som døde 1758 og lagde godserne under Plessenske Fideikommis. | |
1771-1801 | Ved det endelige skifte mellem hans arvinger 1771 tilfaldt Harrested tillige med. Saltø amtmand, senere gehejmekonferensråd Christian Ludvig Scheel von Plessen til Selsø, Lindholm og Fussingø (død 1801). | |
1801-1819 | Han fulgtes af sønnen, kammerjunker, cand. jur. Mogens Scheel von Plessen (død 1819). Da han døde barnløs, tilfaldt Harrested og Saltø en fætter. | |
1819-1853 | Fætteren, kammerherre, senere. gehejmekonferensråd Magnus Joachim greve Scheel Plessen (1830 ophøjet i grevestanden, døde 1853). | |
1853-1898 | Han fulgtes af sønnen Carl Theodor August greve Scheel-PI essen (død 1892), som 1888 blev preussisk greve, kendt som leder af den holstenske opposition i 1850-erne, efter 1864 preusssisk overpræsident i Slesvig-Holsten. | |
1898-1924 | Ved hans død deltes fideikomrnisgodset, og Harrested tilfaldt sønnen, preussisk ritmester Gustav Friedrich Hugo baron von Plessen (død 1924). Ved fideikommisgodsets afløsning 1923 afgaves 30 ha. til udstykning. | |
1925-1946 | Efter en lang arvesag året efter fulgtes Gustav Friedrich Hugo baron von Plessen af sin brodersøn, tysk gesandt Johann Ludwig Hugo Camillo Edgar Alexander baron von Plessen, fra hvem den 1946 som tysk ejendom er inddraget af den danske stat. | |
1946-1948 | Staten udstykkede yderligere 90 ha til husmandsbrug, og skoven lagdes under Soro Akademis skove. Resten, hovedparcellen, solgte man. | |
1948-1980 | Køber var den hidtidige forpagter Ove Christian Riisberg, som gav 475.000 kr. for godset. | |
1980-2002 | Næste ejer var Lars Foghsgaard. | |
2002- | Følgende ejer blev J. A. H. J. A/S ved Jannik Hartvig Jensen |